tag:blogger.com,1999:blog-70259844923033524662024-03-14T01:37:49.105-07:00Kristian Dolberg's BlogTanker fra en musikelskende knægt på efterskoleKristian Dolberghttp://www.blogger.com/profile/01494757691346478368noreply@blogger.comBlogger26125tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-36102587933364430622010-08-10T22:38:00.000-07:002010-08-10T23:01:49.480-07:00Et nyt kapitel<div style="text-align: center;"><span class="Apple-style-span" style="color:#0000EE;"><u><br /></u></span></div><br /><div style="text-align: center;"><br /></div>Så er det nu!<div><br /></div><div><br /><div>Jeg er netop vågnet, og er listet op på mit værelse for at skrive dette sidste indlæg før jeg starter på gymnasium.</div><div><br /></div><div>Lige nu har jeg lidt svært ved at finde ud af hvad jeg syntes om det...... Det er vel....... Fint nok? </div><div>Nej, det bliver rigtig spændende, det er sikkert, men jeg er ikke nær så overvældet som jeg måske burde være. Det virker egentligt rimeligt overskueligt og naturligt. Som noget jeg har ventet længe på og nu kommer det og det er fint nok.</div><div><br /></div><div>Jeg sov sammen med Mia i nat. Det var rigtig hyggeligt, og en god måde at afslutte et fantastisk år sammen, og at starte en ny æra på en gang. Hvis der er nogen man kan hygge, sådan rigtig hygge med, så er det Mia. Det er helt fantastisk. Jeg er dog lidt bekymret, for Mia's kæreste, Nuñez er sådan lidt knotten over, at hende og jeg er så tætte venner. Og det forstår jeg egentligt godt... Jeg håber bare ikke, at det tager overhånd...</div><div> </div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYm7IVT566g641Ex8uVa35d1T_9Iv2EMcFJMXgz9d1mMcrwVBsvUVndw37ifxCVeNxI_zSPkDNKZzXStWkpXjtGxBAPLBErvPpZwrK3YUQ6Ic2tot5iX4LjNa8lYP_So_rHh2bHo9e_FQ/s320/Billede008.jpg" /></div><div><br /></div><div>Nå, men jeg skal til at gøre mig klar! Man vil trods alt gerne have udseendet i orden på første skoledag :)</div></div>Kristian Dolberghttp://www.blogger.com/profile/01494757691346478368noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-59233560154554094242010-08-08T16:42:00.000-07:002010-08-08T16:42:42.917-07:00Minder fra mit bedste år.Så er jeg nået til et nyt kapitel, i livets store bog! Gymnasiet står for døren, og efterskolen står bag mig. Eller rettere, i ryggen af mig. Man kan faktisk sige, at efterskolen står skrevet hen over mig med en stor fed sprittusch.<br />
<br />
For det har ændret mig. Ændret mig, og formet mig. Og når jeg tænker tilbage på året der er gået, kan jeg blive ved med at komme i tanke om gode minder. F. eks. :<br />
<br />
Da vi havde "øvelejr" med Juicy Radio. Vi øvede i et lokale vi lånte af en ældre dame der hedder Aase (For det hedder hun stadig), og der fik vi virkelig lært vores materiale. Jeg husker især 2. dagen, hvor det bare svingede som aldrig før :) Og da vi skubbede den kære Ingeborg ned i sneen :)<br />
<br />
Korkoncerterne. Jeg havde det privilegium at få lov at slutte koncerterne af sammen med Ida, med I Still Haven't Found What I'm Looking For. Og det var, ligesom i U2 filmen Rattle and Hum med et kæmpe kor i ryggen og fuldt band. Det var en drøm der gik i opfyldelse for mig.<br />
<br />
Clumpsy Carrots. De lange åndelige jams. Alt var tilladt. Et fantastisk fællesskab, og uanset om folk kunne lide os eller ej (Det tror jeg dog de kunne) så havde vi det fedt.<br />
<br />
Kashmir koncert. Ida, Aksel, Amanda, Amalie, Cilie og jeg tog til Randers for at høre Kashmir. Og Randers... Randers! Sikke en bondeby. Vi blev hurtigt enige om, at Randers var den mest nedern by vi længe havde været i. Mc Donalds lukkede tidligt, alle mænd har ølmave, en sort fleecetrøje og kasket (inklusive bassisten fra opvarmningsbandet Kitty Wu. Han var åbenbart fra Randers. De spillede i øvrig forfærdelig, og jeg måtte holde mig for ørene op til flere gange.) Men Randers forsvandt hurtigt da Kashmir gik på, og det var en fantastisk oplevelse.<br />
<br />
Aksels MGK prøve. Hold kæft hvor vi øvede, og øvede, og øvede og øvede! Og endelig kom dagen, og vi gik ind og præsterede. Og han kom ind! Og det var på Skt. Annæ gymnasium kombineret med MGK. Noget af det mest prestigefyldte overhovedet!<br />
<br />
De utallige gange, hvor jeg har ligget og snakket med Mia.... Det var, og er, noget helt specielt.<br />
<br />
Age of Empires! Asta gav mig kamp til stregen, efter en lille smule hjælp fra Søren. Og det endte uafgjort. Selvom hun mener hun vandt ;) Men også alle de andre gange vi har spillet. Det endte altid med at nogen blev uvenner.<br />
<br />
Nu jeg er ved Asta... Omegle! En chatside, hvor man snakker med fremmede. Først tænkte jeg "Ej, okay..." men så prøvede jeg det og det er skideskægt. Det Asta og jeg gjorde var, at vi byttede personlighed , og så prøvede vi at score :) Det lykkedes Asta at score en transsexuel pige som var en dreng til mig... Jeg ved ikke, om det skal være positivt eller negativt xD<br />
<br />
Og nu jeg er ved Asta... Rengøring! Når jeg gjorde rent med Asta var det ikke længere en pligt. Det var en leg! Vi legede hemmelige agenter, vandkamp, lagde lange strategier osv. Det var virkelig en god måde at starte dagen op på :)<br />
<br />
Og nu jeg er ved Asta... Dengang da vi var i køkkenet, og vi lavede hatte ud af sølvpapir! Haha! :) Hendes var flottere end min :(<br />
<br />
Det er fandme utroligt så mange skøre minder jeg har med Asta i forhold til at vi kun kendte hinanden ordentligt i en halvanden måned....<br />
<br />
Og så var der Aftryk... Det var noget helt specielt for mig, på den gode måde. Jeg skal nok lave et indlæg om det en anden gang.<br />
<br />
<br />
Sådan her kunne jeg virkelig blive ved i årtier! Det har været det bedste år i mit liv, og de venner jeg har fået vil jeg se i fremtiden, selvom vi ikke bor tæt på hinanden. Det værste er bare, at nu har de startet et nyt år, og det betyder: <span class="Apple-style-span" style="font-size: xx-large;">Nye Elever!!!</span><br />
Der er nogle andre der skal have MIT værelse, MINE lærere, og MINE musiklokaler! Det er hårdt. Rigtig hårdt. For eksempel er den ene drengegang blevet lavet til en pigegang (heldigvis ikke min)<br />
Værst er det nok for Tina og Niels, der har et nyt hold korelever der skal tæmmes. Held og lykke til dem.<br />
<br />
Men hejhej for denne gang!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-10332359832274245752010-06-22T14:57:00.000-07:002010-06-22T14:57:37.802-07:00En lille updateHej Blog! Længe siden! Her kommer en lille update :)<br />
<br />
Mine eksamener er gået rigtig godt!<br />
Engelsk: 12<br />
Dansk: 12<br />
Samfundsfag: 10<br />
Fysik: 02<br />
<br />
Omkring fysik, så trak jeg er emne der på papiret ikke var opgivet. Virkelig surt! Jeg fatter ikke hvordan det kunne ske... Virkelig uproffesionelt af min lærer egentlig...<br />
<br />
Tja, og jeg har spillet en del med Ingeborg. Vi har en sang færdig, og vi er godt i gang med nr. 2. Amalie har skrevet hovedklaverstykket til det, og jeg har skrevet teksten. Den kommer her!<br />
<br />
Mit Univers<br />
<br />
<br />
Det føles som om jeg har gået tusinde mil<br />
<div class="MsoNoSpacing">Men jeg ville gå tusind mere for at se dit smil</div><div class="MsoNoSpacing">Et koldt lokale, en varm idé</div><div class="MsoNoSpacing">Det er ikke til at sige hvad der kan ske</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">I mit univers, mit lille tomrum</div><div class="MsoNoSpacing">Hvor mine idéer løber frit</div><div class="MsoNoSpacing">Du er min idé, min lyspære</div><div class="MsoNoSpacing">Som et glimt ud af mørket opstår du.</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Vi to vi taler to helt forskellige sprog</div><div class="MsoNoSpacing">Men vi prøver at kommunikere på må og få</div><div class="MsoNoSpacing">En opstillet scene, en idéløs leg</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre, pas på mig</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">I mit univers, mit lille tomrum</div><div class="MsoNoSpacing">Hvor mine idéer løber frit</div><div class="MsoNoSpacing">Du er min skygge, min eklipse</div><div class="MsoNoSpacing">Ud af mørket vokser du.</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hvorfor ender det altid i mørke?</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg forstår ikke hvordan </div><div class="MsoNoSpacing">Vi kan misforstå alt der er at forstå</div><div class="MsoNoSpacing">Og misforstå det, der er misforstået.</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Det er faktisk ikke nogen kærlighedssang. Den handler om en af mine veninder, som jeg holder rigtig meget af, og vice versa, men hun har nogen gange lidt svært ved at overholde aftaler, og hun er nogengange lidt dårlig til at vise at hun holder af en. Denne her er skrevet i frustration over dette. Det er en meget skrøbelig sang, nærmest nøgen i sit udtryk.</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Og så er vejens ende jo nær! m.h.t. efterskolen altså. Vi har musikfestival her på lørdag, og mit kære rockband E-Light skal slutte af. Det bliver noget af et brag!</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Nå ja, og så har jeg fået en ny, super god veninde, nemlig Asta. Hun er roomie til Ingeborg, og det irriterer mig, at jeg ikke lærte hende at kende noget før....</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Men det var alt for denne gang ! :D</div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-70805900469343078012010-04-06T14:42:00.000-07:002010-04-07T09:47:38.975-07:00KashmirNå, hvad er der så sket her på det seneste?<br /><br />Tjo, jeg har været til Kashmir koncert! Hold kæft de var fede! Desværre måtte man tage helt til Randers for at opleve dem. Det tog noget længere tid end jeg havde regnet med, da jeg tydeligt vis ikke har styr på den danske geografi. Men Randers... Randers er sgu bare en ærgelig by. Det er svært at forklare, for det er svært at sltte ord på det, men det er altså bare en kedelig by. Det virkede som om Kashmir koncerten var det eneste der har været til at live den op i 100 år. Men jeg var heldigvis sammen med Aksel, Amanda, Ida, Amalie og Cilje. Så det var til at holde ud. Bagefter tog Ida, Aksel og jeg over til Amanda og hyggede det meste af natten. Kl. 11 næste morgen vågnede jeg for at stå hurtigt op og skynde mig hjem til Odense (hun bor i Århus), for at være med til en påskefrokost. Åh gab.<br /><br />Men nu er der jo snart eksamen og TURNE!! men først: lektier. Til i morgen. Ses! :P<br /><br />Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-63900266015885227622010-03-30T15:25:00.000-07:002010-03-30T15:25:34.698-07:00Lyrisk ÅbenbaringRigtig mange ting har fyldt mit hoved på det seneste, men da de er delvist væk, føler jeg en enorm trang til at skrive herinde. Det har jeg ikke gjort længe, og hvorfor gøre det, hvis jeg ikke gad... Men det gider jeg nu... Så det er godt...<br />
<br />
Men denne gang vil jeg gerne bare fortælle om nogle sjove, dejlige, og måske lidt underlige oplevelser jeg har haft på det seneste.<br />
<br />
Jeg havde i længere tid haft det, som man i daglig tale, ville kalde en skriveblokering. Ser i, jeg vælger at sige, at det er en kende overdrevent, og opskaleret, så jeg vælger at udtrykke det som "ikke skrive periode". Men sagen er, at jeg i lørdags, om aftenen, gik helt ned over dette. Jeg følte, at jeg havde mistet en stor del af mig selv, og at jeg aldrig rigtig ville få den tilbage. Josefine (Hartvig) valgte at spendere sin lørdag aften/nat, på at snakke mig til ro og trøste mig. Omkring ved 1 tiden sker der således, at hun skriver til mig: Jamen hvis du ikke har lyst, så er det en anden sag; så skal du bare lade vær. Da det stod på min skærm, strømmede tankerne igennem mig med 1000 kilometer i timen. Hele min krop blev tung, og jeg følte det som der var en der pressede mig ned mod sengen. Efter et minut eller to fik jeg kæmpet mig op, og det lykkedes mig at fremtrylle dette lille digt:<br />
<br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 11px;">En tåre.<br />
Den kigger sig kort omkring for at se om andre følger med, men vælger at gå ned selv.<br />
En skal være den første.<br />
En vil blive den sidste.<br />
<br />
I et helvede af regn.<br />
Min allerstørste frygt.<br />
Regnen.<br />
Regnen regner med mig.<br />
Regner med at vinde.<br />
Regner med, at dråberne daler.<br />
<br />
Jeg har selv skabt dråberne.<br />
Af mine tårer er de skabt, til mine tårer skal de blive. </span><br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #333333; font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif; font-size: 11px;"><br />
</span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="color: #333333; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 11px;"><br />
</span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: 'lucida grande', tahoma, verdana, arial, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg stirrede målløs disse gyldne linjer. De linjer redede min indre lyriker. Og jeg skylder den kære Josefine det hele. Uden hende havde jeg måske givet helt op med lyrikken. En uhyggelig tanke...</span></span>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-76260858879424887062010-02-04T03:25:00.001-08:002010-02-04T03:25:43.217-08:00Dårligt humørJeg er i dårlig humør i dag.<br /><br />Hvorfor er jeg i et dårligt humør i dag? Der er flere årsager. En kunne være en (igen) alt for kedelig morgenmad. Derefter en morgensamling, som bestod af en halvandentimes lang skideballe, om hvor meget pjæk der er for tiden. En pointe jeg allerede havde fanget efter de første 10 minutter. Men der var altså behov for 90. Nå man i så lang tid grunder over det samme problem, kan man ikke undgå at blive i dårligt humør. Og oven i det, får jeg også dårlig samvittighed, fordi jeg langsomt begynder at tænke at jeg også har pjækket. Hvilket jeg ikke har.<br /><br />Dertil havde jeg dansk i et iskoldt lokale, og med en enorm sult (grundet ingen morgenmad). <br /><br />Suk.<br />Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-29052222271025601122010-01-27T09:40:00.000-08:002010-01-27T09:43:50.540-08:00IdrætJeg har i dag tænkt noget som jeg aldrig havde troet jeg ville tænke: Idræt er faktisk fedt nok!<br /><br />Det bedste er helt klart cirkel træning. Det er fysisk træning, hvor man træner ved en station i 30 sekunder, hvorefter man bevæger sig til en ny station i løbet af 15 sekunder. Det er effektivt, og man kan tydeligt mærke at man bliver bedre hver gang.<br /><br />Så det var faktisk ret fedt!<br /><br /><br />- Posted using BlogPress from my iPhone<br />Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-51565500820095345362010-01-26T02:37:00.001-08:002010-01-26T02:37:58.241-08:00Hyldest til hverdagenJeg vil begynde at skrive herinde igen!<br />
<br />
Og jeg vil lægge ud med et digt jeg lige har skrevet :) Enjoy!<br />
<br />
<br />
<h1><span style="font-size: 18.0pt; font-weight: normal; line-height: 115%; mso-bidi-font-weight: bold;">Hyldest til hverdagen<o:p></o:p></span></h1><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af hverdagen<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Af alle de ting<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Der gør hverdag til hverdag<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">De ting der sker hver dag<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Næsten da<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">De ting der ikke sker<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af at mærke kulden om morgenen<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af vreden gennem min krop, når jeg bliver vækket med stadig forøgende surhed<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg ser det ske<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af at være sammen med mine venner<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af når mine venner er sammen uden mig<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Klarer sig fint<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af morgen,<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Middag,<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Aften,<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Nat,<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af klaveret.<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder om klaveret. Støtter mig.<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Græder.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Griner.<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af uvidenheden om hvad jeg skal tage mig til<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af ikke at have kontrol over hvad jeg laver<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>For jeg laver en del<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af at rive mig løs<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder af at prøve at være nærgående<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg holder især af musikken<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Også musikken holder jeg om.<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hverdagen går hurtigt<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>En<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>To<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Tre<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Så er den væk. <br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hverdagen holder af mig <br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hverdagen holder om mig.<br />
</div>Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-78317770813338443282009-12-23T05:25:00.000-08:002009-12-23T05:25:04.976-08:00GaveræsDet er det samme hvert år. Folk stresser rundt for at nå alting, der skal købes gaver, laves mad, skrives kort, pyntes, pyntes og atter engang pyntes. Men hvor er hyggen?<br />
<br />
Jeg mener at moderne danmark har glemt det, som julen rent faktisk handler om.<br />
<br />
Julen handler om: Hygge med familien, glæden ved at give, det at have en fælles ting at fejre, stemningen.<br />
Julen handler IKKE om: systematiseret gavekøb/givning, at skynde sig med alting, at jage rundt med hinanden.<br />
<br />
Men i år, må jeg ærligt indrømme, at jeg mest har oplevet variant nr. 2.<br />
Et godt eksempel er, at jeg gerne ville give min bedste veninde en julegave. Selvfølgelig ville jeg det; hun er min bedste veninde. Men da jeg spurgte hvad hun ønskede sig, svarede hun at i hendes vennekreds gav man ikke hinanden julegaver, og at hun helst ikke ville have en gave af mig, fordi hun ville have det dårligt med ikke at give noget igen. Der er der, hvor der inde i mig blinker et blinklys, og lyder en høj sirene.<br />
<br />
Som jeg forklarede hende er julen en tid, hvor man viser dem man holder af at man holder dem. Det at give en gave er et symbol på netop dette. Det udstråler, at man gider at bruge tid på personen. Det at modtage en gave er anerkendelse. Da min far gav mig min nye guitar (Jep, jeg har fået ny guitar! Den får sit eget indlæg snart ;) ), så tager jeg det som at min far er stolt af min musiske kunden. Og det er det bedste ved gaven.<br />
<br />
Men det jeg forklarede hende var, at hun ikke behøvede at give mig en gave tilbage, da jeg udmærket ved, at hun holder af mig. Ligeledes behøver jeg heller ikke at give hende en, men jeg har lyst, så hvem skulle stoppe mig?<br />
<br />
Anyway, jeg har bare hørt fra mange der var pressede på gavefronten, så jeg tænkte lige at jeg ville dele min synsvinkel.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-58457256843937326052009-11-19T10:00:00.000-08:002009-11-19T10:00:37.431-08:00TilbageblikDet her er et digt jeg skrev i Kristendom. Jeg vil gerne have lov til at dele det med jer.<br />
<br />
<br />
<h1>Tilbageblik</h1><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hele hans liv har han vidst han var værdig<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Uden hjælp er han kommet dertil<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Vejen derop var fantastisk seværdig<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Men nu ved han ikke længere hvad han vil<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Venskab er ingen steder at finde<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Ingen til at ligge og snakke om livet med<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">For hans syn på sig selv har andet på sinde<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">End at være sammen med en er lavere et sted<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hvorfor være sammen med dem der ikke kan<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hvorfor bruge tid på at hjælpe idioter<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Han er bedre end dem, hans evner holder vand<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Men hans liv er hurtigt på vej ned med en snescooter<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Hurtigere ned ad bjerget går det<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Træer til alle sider, man når at se sig for<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">De rigtige valg er fuldkommen dækket af sne<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Det går pludselig op for ham, at det er alvor<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Puslespillet bliver samlet omvendt<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Brikkerne falder stille og roligt fra hinanden<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">En efter en daler de ned, bestemt<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Billedet kan man se på hver anden<br />
</div><div class="MsoNoSpacing"><br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg står her og ser ned på den person<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Jeg sukker og tænker på hans fejl<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Men måden jeg ser på denne dæmon<br />
</div><div class="MsoNoSpacing">Er igennem et ganske almindeligt spejl.<br />
</div>Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-79213749834866182132009-11-06T15:02:00.000-08:002009-11-06T15:02:45.251-08:00LykkeJeg er glad.<br />
<br />
Den sidste uge har jeg været lidt nedtrykt. Jeg har ikke rigtig vist hvem jeg skulle være sammen med, jeg har ikke spillet ligeså meget musik som jeg plejer, og mine venner har hele tiden haft travlt med noget andet.<br />
<br />
Men her de sidste par dage er jeg begyndt at blive glad. Det hele starter med at jeg ringer kort sammen med Kristina, efter en lyrikværkstedstime hvor jeg var så nedtrykt at jeg ikke engang gad læse det jeg havde lavet op, også selvom at det var ganske udmærket skrevet. Men det er super dejligt at snakke med hende igen, og jeg får grint en del. Så er jeg glad.<br />
<br />
Men næste dag (I dag) svinger mit humør stadig, og det bliver kun værre af, at det jeg skal spille til linjefag er så simpel at jeg kunne brække mig. Men i løbet af dagen får jeg kæmpet mig op, og her til aften finder jeg så på at kigge på billeder. Og det vækkede noget i mig. Efter at havde kigget lidt på nogle gamle feriebilleder indser jeg hvor godt jeg har det. Og så bliver jeg helt glad. Så lige nu er jeg faktisk nærmest lykkelig. Tak for at havde sat det i gang, Kristina :)Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-60862552933421881192009-11-03T11:33:00.000-08:002009-11-03T11:33:43.617-08:00Sofie AmalieJeg sidder og snakker med nogle af mine venner nede ved poolbordet, da en pige, nemlig Sofie Amalie, siger: "Jeg tror nok at der er en eller anden Kristian på skolen, der har en blog, men han har ikke nævnt mig endnu. Det syntes jeg godt nok er underligt..." Og vi grinte lidt, og jeg tænkte: "Fandme så, om hun ikke skal have et blog-indlæg. Så her er det! Jeg håber du er glad og tilfreds! : DUnknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-26602049787289058752009-11-02T14:15:00.000-08:002009-11-02T14:15:58.794-08:00The Edge of EdenGrøn. Grøn så langt øjet rækker. Grøn overalt, kun afbrudt af den rolige blå hvislende å, og det brusende vandfald i horizonten, pænt komplimenteret af en mægtig regnbue som ender netop for foden af vandfaldet. Fuglende synger højlydt i det fjerne, især svalerne som flyvende endvidere lavt. Junglen er tæt, men ikke så tæt, at det mangfoldige dyreliv ikke kan bane sige vej igennem det. Men et dyr er urent. Et dyr, er en fæl skabning, som har ødelagt en hel masse gennem tiderne, lige siden en speciel begivenhed. Mennesket. Djævelen. Han frister mennesket, og ødelægger en del. Uden den intellegens som frugten gav os, ville livet være så meget lettere, på en hel masse måder. Men det er netop det. Fristelsen af det ukendte, for det der er ukendt er også spændende. En bid. Alting glider væk. Den grønne, frodige jord trækker sig tilbage, kravler hen ad jorden. Træer og planter følger raskt efter. Det samme gør dyrene. Alting skynder sig væk. På jorden begynder flere og flere golde pletter at vise sig, indtil de fuldstændig har opslugt jorden. Al tegn på liv er forsvundet. Tilbage er intet.<br />
<br />
Dette er en lille idé jeg fik, til at hjælpe mig med inspirationen til et digt. Når det er færdigt kommer det self. herindUnknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-44310800031751732912009-10-18T08:32:00.000-07:002009-10-18T08:32:32.368-07:00The WeddingEn gylden æra er ovre for mig. Det var dengang jeg havde nogle fantastiske bands, hvilket jeg bestemt også har nu. Men jeg tænkte at jeg ville fortælle en historie, en anekdote, om bandet Blob. <br />
<br />
D. 13 Maj: Efter at have spillet en fed koncert ved eventyrløbet, fortalte Lukas, at han havde endnu et gig til os. "Det er faktisk til et bryllup! Ude på sådan en børnehave, langt ude på landet. Den hedder vistnok Spedsbjerg." Spedsbjerg! Det er faktisk der, hvor jeg har gået i børnehave.<br />
<br />
Jeg kan huske, fra da jeg var mindre, at stedet var enormt stort. Det lå et stykke væk fra Odense, og det var kun for de store børn, i børnehaven. Der var alt hvad vi havde brug for. Gynger, legeplads, dyr (får, hvis jeg husker rigtigt), fodboldbane (indrømmet, den var ikke imponerende), gymnastiksal, og vigtigst af alt: Søde pædagoger med guitarer. Jep, det helt der tilbage fra, at min interesse stammer, for jeg var ekstremt fascineret af instrumentet.<br />
<br />
D. 8 August: Vi mødtes kl. 12 ovre ved Johannes, for at pakke bilerne og køre. Hjem forbi mig, hente forstærkeren, og så bare derudaf mod Spedsbjerg. Da vi kom derud, hilste vi på bryllupsparret, og gik ind i gymnastiksalen, hvilket så var spise/festsalen i dag, og stillede op. Sikke et besvær, sikke et ledningerod, og sikke tunge højtalere der skulle op på stativer. For satan da.<br />
<br />
Nå, men vi begyndte at øve. Vi havde delvist droppet, delvist smidt vores bassist ud, så jeg overtog gladeligt tjansen. Det voldte mig overhovedet ingen problemer at spille bas og synge samtidig, og vi øvede igennem i en time til to. Imens vi øvede kom der en af gæsterne ind og kiggede, nikkede anerkendende og klappede da vi var færdige med sangen. Han præsenterede sig selv som... Jeg har sgu glemt hvad han hed. Et eller andet grønlandsk. Han havde hørt os spille en af vores sange, Song 2, og han spurgte, om han ikke måtte spille med på den sang. Han var trommeslager, og Johannes trådte venligt til side. Han ville gerne synge samtidigt, og jeg trådte venligt til side. Så kunne min bas og jeg nemlig få langt bedre plads til at kaste sig rundt. Det gik rigtigt godt med ham bag trommerne, og han blev lidt vores guest-star. Han spillede selv i et grønlandsk metal band.<br />
<br />
Jeg tror vi var færdige med at øve ved 14.30 tiden. Derefter gik vi ud for at se på området. Stedet var så meget mindre end jeg husker det. Jeg kan huske, hvis man skulle ned i den anden ende af børnehaven dengang, skulle man bruge en hel dag på det. Men gyngerne var stadig tornhøje. Og de børn der var med til festen kiggede underligt på os, da vi begyndte at lege ved gyngerne. Men hell. Man er vel kun barn en gang.<br />
<br />
Ventetiden var enorm. Vi troede vi skulle spille ved 5 tiden, men det viste jeg nærmere at blive ved 12 tiden<br />
Ergo vi ventede i nær 9 timer fra vi var færdige med at øve. Vi havde, som betaling for koncerten, fri bar hele dagen, og det fik vi udnyttet godt. Efter hovedretten spillede et andet band. Jeg tror de gik i 5. klasse. De var i hvert fald enormt små. Og det gik faktisk ganske udmærket! Ja, der var et par drops i tempoet og sådan, men ellers var det udmærket. Vi gratulerede derefter, og de så ud til at være dybt beærede.<br />
<br />
Kl. 00.00: Sandhedens time. Den lange ventetid, skænderiet med min mor over telefonen (Jeg skulle have været sammen med hende om aftenen, men det blev ikke til noget.) og nervøsiteten over ikke at have spillet i lang tid, var endeligt kommet til en ende. Bordene var rykket længere væk for at gøre plads til os. Et meget klogt træk, i forhold til mig på en scene. Vi startede ud med at invitere grønlænderen op og spille med og jeg råbte optimistisk ind i mikrofonen: "Er klar til noget rock?!!". Den første sang gik helt perfekt. Der var en fed oplevelse at have ham med, men self. også dejligt at få Johannes tilbage. Den første sang gik helt perfekt, og jeg kunne allerede nu mære, at vi var i vores es. Det ville blive en fantastisk koncert.<br />
<br />
Kl. 00:45: På vej hjem i bilen. Det blev ubestridt den fedeste koncert vi nogensinde havde spillet. De voksne havde fået tilpas meget at drikke, til at være rigtig meget med på dansegulvet, og de havde været et fantastisk publikum. Vi var alle utroligt trætte, gennemsvedet og så videre. Men det gjorde ikke noget. Ikke oven på den præstation.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-71101357881493525462009-09-30T00:47:00.001-07:002009-09-30T01:05:33.394-07:00Ok, det var dumt.Jeg satte mig ned, for at skrive et blog indlæg om at jeg havde fået nyt layout på bloggen. Men det slog mig, at hvis jeg lavede et blog indlæg om det, så ville i, læsere bare tænkte: "Øøøh, ja! Det kan vi da godt se!" Så jeg valgte at lade vær, og så bare lave dette her indlæg istedet. Men anyway. Jeg har fået nyt layout!Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-60349950673095732392009-09-29T13:34:00.001-07:002009-09-30T00:28:24.824-07:00To Verdener<span style="color: rgb(0, 0, 0);" xmlns=""><p>Nu har jeg længe gået, og tænkt over hvordan jeg skal beskrive livet på en efterskole, og følelser omkring det. Og jeg er kommet frem til, at forklaringen på dette spørgsmål, konklusionen på denne ligning er, at det er som om man lever i to venner på en gang.<br /></p><p>På den ene side har jeg min dejlige verden derhjemme. Jeg har masser af venner, som alle holder af mig, og som jeg elsker at bruge tid sammen med. Der er også dem jeg ikke får brugt nok tid med, namely Kristina. Vi har godt nok meget tid til gode. Nå, men udover det, så har jeg en dejlig hverdag, hvor der er masser af tid til at gøre hvad jeg vil. Jeg spiller meget musik, og jeg har to vidt forskellige bands, som hver er vidt forskellige, men fede på hver sin måde. I det ene har vi et solidt sæt, hvor vi besidder så stor rutine, at fejlene under koncerter hører sjældenhederne til. I det andet, har vi slidt rigtig hård for at få vores helt egen musik op at køre. Det har været en hård og stressende proccess, men nu har vi endelig en 5 stykker, og vi kan spille et sæt. Og det er så fedt at spille sine egne sange live. Vi er dog ikke nær så rutinerede.<br /></p><p>På den anden side har jeg min dejlige verden herhjemme. Herhjemme betydende på efterskolen. Også her, har jeg masser af venner som holder af mig, og som jeg elsker at bruge tid sammen med. Forskellen er bare, at om jeg vil eller ej, så kommer jeg til at bruge tid sammen med dem. Hvilket er helt fint. Der er ingen her, som jeg ikke får set. Min hverdag er der dog straks større forskel på. Min hverdag her, er skemalagt fra ende til anden. Op 6:30, morgenmad 7:30, samling 8:00, timer til 18:00, kun afbrudt af frokost, lydpause 19:00 til 19:45, derefter fri. I seng kl. 23. Det er det samme hver dag. Og jeg har intet som helst imod det. Det er en del af denne verden, altså den anden. Musik er det også anderledes med. Jeg kan sagtens råbe Sebastian, Danni, Mikkel og Jeppe, skal vi ikke øve? Hvorefter de, som regel, svarer ja. Og så er vi afsted. Det er så super nemt at komme igang. Derudover skriver jeg mange flere sangtekster. Men det er som om, at jeg er bedre til alting når jeg er hjemme. Jeg synger bedre, spiller bedre og skriver bedre.<br /></p><p>Forskellen er kæmpe. Men det er et sted, hvor det bare er alt for underligt. Det er nemlig i bilen på vej herover. Det er hverken hjemme eller ude, det er kun et sted imellem.<br /></p><p>Men som jeg har udtrykket i hele dette indlæg, så er mit hjem på efterskolen. Og som man siger: "Ude godt, hjemme bedst"</p></span>Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-34514119807660408152009-09-24T04:36:00.000-07:002009-09-24T05:16:43.268-07:00Muse er geniale.I dette indlæg vil jeg snakke om Muse, men faktisk ikke så meget om deres musik. For deres musik er, efter min mening, helt genial og aldrig set før. Nej, det jeg vil snakke om, er en lille begivenhed her for nylig.<div><br /></div><div>Muse var blevet inviteret til at spille i et italiensk tv-show for ikke så længe siden. Et ret populært et, ved navn Quelli Che Il Calcio. Men der var en betingelse. De skulle spille playback. De prøvede at forhandle frem og tilbage, om de ikke nok måtte bruge live-lyd, men svaret var nu engang nej. </div><div><br /></div><div>Men i stedet for at droppe koncerten, valgte de tre medlemmer fra Muse, Matthew Bellamy, Dominic Howard og Christopher Wolstenholme, at tage pis på tv-showet. Så i stedet for at fake, at de rent faktisk spillede, byttede de om på opstillingen. Matt, som normalt er lead vocals, guitar og keys overtog trommerne, Dom som normalt spiller trommer tog bassen og sangen, og Chris tog guitaren og keyboardet.</div><div><br /></div><div>Det sjove ved det hele er, at man tydeligt kan se, at de ikke spiller rigtigt. Chris holder bare et sted på guitaren hele tiden, og Matt ser totalt sjov ud, med en helt vildt underlig måde at bevæge kroppen på.</div><div><br /></div><div>Dette her er måske en kopiering af Nirvana, der fik den samme ide for længe siden, men underholdende er det i den grad!</div><div><br /></div><div>Muse på tv-show: <span class="Apple-style-span" style="color:#000000;"><a href="http://www.youtube.com/watch?v=VqyOT5XpJbk&feature=player_embedded">http://www.youtube.com/watch?v=VqyOT5XpJbk&feature=player_embedded</a></span></div><div><br /></div><div>Nirvanas fake koncert: <span class="Apple-style-span" style="color:#000000;"><a href="http://www.youtube.com/watch?v=281VaSVLeTQ&feature=player_embedded">http://www.youtube.com/watch?v=281VaSVLeTQ&feature=player_embedded</a></span></div><div><br /></div><div>Jeg tager i den grad hatten af for den fantastiske humor!</div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-57403232896615642842009-09-10T10:13:00.000-07:002009-09-30T00:35:51.249-07:00Gem En Brie! (GEB)<span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 0);">I dag har traditionsudvalget lavet sin første tradition. Jeg vil lige give jer lidt baggrundshistorie.</span><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">En dag i sidste uge, valgte nogle herfra at starte et traditionsudvalg. De satte sig derfor ned en af dagene (tirsdag, tror jeg nok) og snakkede om hvad der kunne være fedt at have som tradition. Jeg er ikke med i udvalget (jeg har med vilje ikke stillet mig op til nogle udvalg, for at undgå ekstra arbejde i en i forvejen travl uge.), men dem der er med er hovedsageligt mine venner. Så jeg fik altså lidt insiderviden. </span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Det første indslag var et ret impulsivt et, nemlig Gem En Brie. De havde tænkt sig at still</span>e sig op, <span style="color: rgb(0, 0, 0);">med Aksel i front, og fortælle at de havde gemt en brie, og derefter bare sætte sig ned igen uden at tage imod spørgsmål. Og det gjorde de.</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">De valgte Gustav og Sebastians værelse som offer. Gustav fordi han tager let på det meste, og Sebastian fordi han kender meget til efterskolehumoren. Og de er jo også begge to rigtig flinke. </span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Men i pausen i dag gik de ned og købte en Brie. Eller rettere, en Gamle Oles Far, hvilket lugter værre end en Brie. Så de tog tilbage til skolen, pakkede den ud inde ved Aksel, og lagde den ind til Gustav og Sebastian. Til middag fortalte Aksel så: "Vi har lavet en ny tradition. Og det kan godt være i tror den ikke er så gennemtænkt... Og det er den heller ikke. Det kan også være det bliver en meget kortvarig tradition. Men der er en regel og en information. Og reglen er, at så snart i har fået informationen, må i ikke stille spørgsmål." Længere kunstpause. "Vi har gemt en brie."</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Og drengene på "Fugaen", deres gang, havde allerede i den grad kunne lugte osten. Så de udbrød: "Nå, så er det derfor der fucking stinker så meget på vores gang!"</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Så her, lige før aftensmad blev den allerede fundet. Og efter flere havde truet Aksel (Ja, faktisk KUN Aksel...) rejste Sebastian sig op og sagde: "Ja. Jeg har fundet den sygeste Gamle Ole inde under min seng. Og det er humor! Men det skal ikke ske igen." Det var så fedt sagt, og jeg var flad af grin.</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Så det var altså historien om den allerførste tradition (udover Linedanser som skolens kendesang) på Den Rytmiske Efterskole i Båring. Der er kun tilbage at håbe på min gode ven, Aksels, helbred.</span></span></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-45578560880366558682009-09-07T12:58:00.000-07:002009-09-30T00:36:41.932-07:00Komponerende!<span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 0);">På Søndag holder skolen indvielse. Det er en fejring, hvor vi markerer at det er vores skole nu og hvor vi fejrer netop den samme begivenhed. Og i forbindelse med denne fest, har vi gæster til at komme og medvirke med vores kor (Altså, os alle sammen) og til at spille med os. Jeg snakker om DRuen. </span><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">DRuen er et stryger-énsemble af Danmarks mest talentfulde unge, på ca. 7 mand. Det i sig selv er faktisk en ret stor begivenhed, og jeg glæder mig virkelig til at møde dem. Til at snakke med folk med så massivt talent og se hvad de er for nogen.</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Men som om det ikke er nok, så har den kære forstander Jens Horn sat to elever herfra, til at komponere en version af Linedanser, vores efterskoles slagsang, til énsemble't. Dertil hørende intro. Og jeg hørte det lige her i dag, og det er saksuseme godt. Det er helt utroligt, hvad to på min alder kan udrette. Nemlig Gustav og Anton. Det er så imponerende.</span></span></div><div style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><br /></span></div><div><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Så hvis DRuen forventer at få et totalt let og tilbagelænet stykke musik smidt i hænderne, så kan de godt tro om igen. For det er fandme kompliceret arbejde. Jeg har kun en ting at sige: Godt klaret Gustav og Anton. Det bliver fedt.</span></span></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-27264096078662998772009-09-02T01:51:00.001-07:002009-09-30T00:38:31.771-07:00We All Need Some Light!<span xmlns=""><p><span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Jeg har fået et nyt band her i dag.</span><br /></span></span></span></span></p><p><span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Min gode ven Gustav kom hen til mig, og sagde venligt "Dolle, det er egentlig længe siden vi har snakket sammen." Hvilket faktisk var rigtigt nok. Indså jeg. "Men jeg starter et band sammen med Dan, Sebastian og Rasmus. Vi kalder os for sjov Eliten, og vi har som mål at spille noget, som ingen andre kan finde ud af at spille. Men vil du ikke være forsanger?" Der tabte jeg næsten fatningen. Dan, Sebastian, Rasmus og Gustav. De er fandme gode til musik. Og fede at være sammen med. Og så vil de have MIG som forsanger?!</span><br /></span></span></span></span></p><p style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><br /></span></span> </span></p><p><span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Men sådan var det, og vi øver senere samme dag. Vores første nummer skulle blive We All Need Some Light af Transatlantic. Et ret fantastisk nummer i sig selv, og som Gustav på forhånd havde spottet, var den perfekt for mig at synge. Så vi øvede den. Og det lød fedt.</span><br /></span></span></span></span></p><p style="color: rgb(0, 0, 0);"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><br /></span></span> </span></p><p><span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Men da jeg stod der og sang, kom jeg til at tænke på hvad det var jerg sang. "We all need some light. Turn on your light and wash the darkness away."</span><br /></span></span></span></span></p><p><span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(255, 255, 255);"><span class="Apple-style-span" style="font-size:small;"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;"><span style="color: rgb(0, 0, 0);">Vi har alle brug for en chance, for et lys, men det er op til sig selv at finde, og tage chancen. Man skal selv tænde lyset. Det syntes jeg er tankevækkende. Tidligere i sangen nævnte jeg også "Some people think think they have none, they might as well stay down."</span><br /></span></span></span></span></p><p><span style=";font-family:Georgia;font-size:12pt;color:black;" ><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 0);font-size:100%;" ><span class="Apple-style-span"><span class="Apple-style-span" style="font-family:arial;">Hvis man ikke selv mener at man har et lys, skal man ikke engang prøve på at tænde det. Men hvis man tror på sig selv, kan man tænde sit lys. Og lyset, er noget alle har brug for.</span></span></span><br /></span></p></span>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-73777628689367647332009-08-31T04:38:00.000-07:002009-08-31T04:59:35.967-07:00Aztrid!Man kunne forvente, at lærerene på "Den Rytmiske Efterskole i Båring" kunne noget med musik af en eller anden art, men det er jo aldrig helt sikkert. Men sådan er det nu engang. Men min pointe ligger nu engang i min dansklærer.<div>Det viser sig, at hun for et par år siden havde et band, ved navn Aztrid. (Yep, that's right. Aztrid! Hvor uncool er det lige...) De spillede sammen, lavede sit eget musik og hyggede sig. Så, på et tidspunkt tilmeldte de sig en konkurrence, via. Mymusic.dk (I dag Bandbase.dk) og de vandt søreme! Der var tre kategorier, Rock, Hip-Hop eller Electronica, og de vandt i Rock kategorien. Hvilket resulterede i, at de vandt en danmarksturné i en måned, der gik rundt på 10 spillesteder rundt omkring i landet. De udgav endda en Ep, ved navn Vacuum. Men de brød desværre op, da de fleste af medlemmerne begyndte at få børn. Deriblandt Astrid. </div><div><br /></div><div>Men musikken er stadig på nettet! Det nævner Astrid en dag til middag, og jeg går på nettet, på Bandbase, for at høre det. Og jeg elsker det. De har en lyd jeg har aldrig har hørt før, og skaber en fantastisk stemning. Og Astrids vokal er så smooth og flydende at den bidrager perfekt til lydbilledet. </div><div><br /></div><div>Gør mig en tjeneste, og hør det! <a href="http://www.bandbase.dk/Aztrid/">http://www.bandbase.dk/Aztrid/</a></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-89721699672659542972009-08-28T23:37:00.001-07:002009-08-28T23:53:48.222-07:00Et nyt liv<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLq65RcCfaMl3ADNeL8sYoH6ci2gCS0Ffsfs0BPe9kOiWwPzqBDZguF9yGD_AUtlPYi2mYABc_x3RFYQhS_kUv1RxKaFOoizw3YYGNAKbW-W4W-GaEjofDhPEQ5l0St_5BKJpmZ04VaUI/s1600-h/Foto+0049.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLq65RcCfaMl3ADNeL8sYoH6ci2gCS0Ffsfs0BPe9kOiWwPzqBDZguF9yGD_AUtlPYi2mYABc_x3RFYQhS_kUv1RxKaFOoizw3YYGNAKbW-W4W-GaEjofDhPEQ5l0St_5BKJpmZ04VaUI/s320/Foto+0049.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5375275051827821058" /></a><br />I et år, er jeg blevet skænket et nyt liv. Jeg bor anderledes, jeg spiser anderledes og jeg har andre venner, men jeg har stadig fri adgang til mit gamle liv. That's right; jeg er på efterskole.<div>Og det ikke beskrives hvor meget jeg elsker dette sted. Alle mine venner bor 15-30 sekunder væk på gåben, og vi er hele tiden sammen. Hverdagen er vidunderlig og ugerne går, som var de sekunder. Og nu sidder jeg her, om morgenen i min meget velfortjente weekend og tænker tilbage på alt det der er sket i denne paralelle verden. Mit hoved kan næsten ikke rumme det. Vi har, næsten alle sammen, sovet inde i Harmonien (Foredragssalen) og jeg er stået op før de andre, fordi jeg ikke var træt.</div><div><br /></div><div>Jeg kan huske i går, hvor vi sang Linedanser som fællessang. Smukt øjeblik. Jeg var lige ved at græde.</div><div><br /></div><div>Jeg kan huske en af de første par dage, hvor jeg, og nogle venner (Ida, Aksel, Mikkel og Gustav ftr.) bestemte os for at samle et Kashmir cover-band, og øve samme aften. På selvsamme aften havde vi allerede næsten The Story of Jamie Fame Flame på plads.</div><div><br /></div><div>Jeg kan huske alle de aftener hvor jeg bare har ligget sammen med Ida og snakket. Fantastiske øjeblikke.</div><div><br /></div><div>Jeg kan huske Bårings Got Talent, et talentshow hvor vi fik lavet grupper, og så lavede vi alle et bidrag. Min gruppe lavede, som de eneste, noget der ikke havde noget med musik at gøre. Vi lavede nemlig et humoristisk trylleshow, hvor det var meningen alting skulle gå galt for tryllekunstneren. Min yndlingsdel var, hvor jeg som gæstemagikeren gav en "tilfældig" i publikum orgasme. Den tilfældige var selvfølgelig fra vores gruppe, nemlig Jakob. Og idet han gjorde det råbte han højlydt "Åh, JENS!!" Ah ja.... Min gruppe blev nummer 2, kun overgået af Mikkels fede hjemmelavede sang</div><div><br /></div><div>Jeg kan huske da vi allesammen gik ned til stranden, og Gustav og Aksel hoppede i vandet med tøj på. Deraf billedet. Aksel gik hjem i vådt tøj, men Gustav lånte Ida's buksedragt.</div><div><br /></div><div>Jeg vil opdatere med flere indlæg om fede øjeblikke, men til alle jer der undrer jer: Jeg har det fedt!</div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-3244152819495077752009-08-03T15:10:00.000-07:002009-08-03T15:31:17.123-07:00Komplimenter og ros, tak!Hvad er der egentlig blivet af komplimenterne? <div>Jeg tror, at når en eller anden gør noget godt, står folk bare og tænker: "Det var da egentligt meget fint det der...". Men hvorfor ikke bare gå hen til personen og sige "Ved du hvad? Jeg syntes fandme det var fedt du gjorde det." I det tilfælde får personen jo netop at vide, at folk syntes han har gjort noget godt, og får derved lyst til at gøre det igen. I det første tilfælde ville personen nok være usikker på, om folk overhovedet lagde mærke til hvad han gjorde, og derved er chancen for at han overhovedet gør de igen væsentligt mindre. Et eksempel kunne være at kysse. Hvis drengen får af vide af pigen (Eller omvendt, det er egentlig underordnet.) at han kysser vildt godt, så får han selvtillid. Hvis han ikke gør det, så bliver han usikker.</div><div><br /></div><div>Min pointe er bare, at folk gør det for lidt. Hvis man gør noget i en gruppe, kan det være, at man står og skæver til de andre, som heller ikke siger noget, eller roser nogen. </div><div><br /></div><div>Deraf: Giv hinanden komplimenter! Man kan altså godt sige "Du er faktisk virkelig smuk" uden at mene det som en kærlighedserklæring (Det skal man selvfølgelig lige nævne.) og det betyder virkelig meget, især for piger, at få bekræftet deres udseende, det er jeg overbevist om.</div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-32225542527992180182009-08-02T07:28:00.000-07:002009-08-02T13:42:41.811-07:00Hvad med at lære mig at kende først?<span class="Apple-style-span" style="color:#FFFFFF;">Her forleden, skete der en begivenhed, som jeg kun kan stille spørgsmål til.</span><div><span class="Apple-style-span" style="color:#FFFFFF;">Jeg havde spillet koncert med mit band, Crash The Gadget, og en af mine venner havde filmet en af sangene. Faktisk forholdsvis vellykket, i forhold til at det var med en mobil. Men så, da optagelsen dagen efter kommer på Facebook, er der en eller anden dreng jeg ikke kender, som vælger at kommentere følgende "en flok bøsser!". Jeg er en smule chokeret, og vælger at svare igen med en lille joke. Som lød "Haha, siger en popdreng xD". Udelukkende baseret ud fra hans profilbillede, hvor han står og laver trutmund med en dåse Sommersby holdt op ved siden af hovedet. Jeg tænker nemmelig: "Well, hvis han må dømme ud fra udseende, og egen mening, så må jeg vel også." Derudover, var det også fordi jeg håbede han ville holde sin mund. Hvilket nok ikke var det bedste valg, i forhold til den hensigt. Men det der sker, er at en anden person, som jeg heller ikke kender, vælger at skrive "ja vil du slås?". Og der går der så ellers over 150 kommentarer på, over at jeg er en dum, klam, hippie-bøsse der åbenbart bruger make-up (Jeg ved ikke liiige hvor han fik den kommentar fra...).</span></div><div><span class="Apple-style-span" style="color:#FFFFFF;"><br /></span></div><div><span class="Apple-style-span" style="color:#FFFFFF;">Men er det virkelig ungdommen, som jeg er del af, i dag? Hvad blev der af at kunne diskutere ting og sager, og holdninger, helt uden at blive uvenner? Og hvad blev der i øvrigt af helt almindelig høflighed? Bevares, jeg skal da i den grad ikke blande mig i hans musiksmag, da det er en indiskutabel ting, men denne her episode kan jeg ikke lade være usagt. Jeg syntes simpelthen bare, at det er gået for vidt.</span></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7025984492303352466.post-45024658866937507272009-08-01T02:32:00.000-07:002009-08-01T02:47:49.378-07:00Chickenfoot er en supergruppe! Og jeg er kejseren af Kina<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="http://tbn2.google.com/images?q=tbn:cr-G10v6eBXGhM:http://www.houseofblues.com/pics/communications/common/templates/238x238/event_58431.jpg"><img style="margin: 0pt 0pt 10px 10px; float: right; cursor: pointer; width: 135px; height: 124px;" src="http://tbn2.google.com/images?q=tbn:cr-G10v6eBXGhM:http://www.houseofblues.com/pics/communications/common/templates/238x238/event_58431.jpg" alt="" border="0" /></a><br /><span style="text-decoration: underline; color: rgb(255, 255, 255);"></span><br /><span class="Apple-style-span" style="border-collapse: separate; color: rgb(0, 0, 0); font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; letter-spacing: normal; line-height: normal; orphans: 2; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: 2; word-spacing: 0px;font-family:'Times New Roman';font-size:16px;" ><div style="border-width: 0px; margin: 0px; padding: 3px; width: auto; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; line-height: normal; font-size-adjust: none; font-stretch: normal; text-align: left;font-family:Georgia,serif;font-size:100%;"><span style="color: rgb(255, 255, 255);font-size:85%;" >Sammy Hagar, Michael Antony (Begge tidligere fra Van Halen), Joe Satriani og Chad Smith (Red Hot Chili Peppers) har for ikke længe siden startet et band, ved navn Chickenfoot. De er af hele verden, eller måske bare af dem selv, blevet promoveret som en supergruppe. Men jeg har et spørgsmål. Er en supergruppe ikke en gruppe, som gennem rigtig mange år har spillet sammen og lavet en masse fede albums, og solgt afsindige mængder af cd'er? Og som har været på turne et dusin gange og haft interne kriser. Jeg tænker AC/DC, U2, Pink Floyd, The Beatles osv.<br /><br />Men ja. Jeg ved godt, at det er hvad begrebet supergruppe betyder. Altså, som et lille "All-star" hold af fede, kendte musikere, der lige laver et par albums, spiller nogle koncerter og så ellers skrider hvert til sit. Jeg syntes bare, at det er et underligt begreb. Supergruppe. Allstar-gruppe havde passet bedre. Det havde selvfølgelig været mindre rocket, men det er lige meget.<br />Jeg holder mig til mine personlige supergrupper.</span><br /></div></span>Unknownnoreply@blogger.com0