Det her er et digt jeg skrev i Kristendom. Jeg vil gerne have lov til at dele det med jer.

Tilbageblik

Hele hans liv har han vidst han var værdig

Uden hjælp er han kommet dertil

Vejen derop var fantastisk seværdig

Men nu ved han ikke længere hvad han vil

Venskab er ingen steder at finde

Ingen til at ligge og snakke om livet med

For hans syn på sig selv har andet på sinde

End at være sammen med en er lavere et sted

Hvorfor være sammen med dem der ikke kan

Hvorfor bruge tid på at hjælpe idioter

Han er bedre end dem, hans evner holder vand

Men hans liv er hurtigt på vej ned med en snescooter

Hurtigere ned ad bjerget går det

Træer til alle sider, man når at se sig for

De rigtige valg er fuldkommen dækket af sne

Det går pludselig op for ham, at det er alvor

Puslespillet bliver samlet omvendt

Brikkerne falder stille og roligt fra hinanden

En efter en daler de ned, bestemt

Billedet kan man se på hver anden

Jeg står her og ser ned på den person

Jeg sukker og tænker på hans fejl

Men måden jeg ser på denne dæmon

Er igennem et ganske almindeligt spejl.