Så er jeg nået til et nyt kapitel, i livets store bog! Gymnasiet står for døren, og efterskolen står bag mig. Eller rettere, i ryggen af mig. Man kan faktisk sige, at efterskolen står skrevet hen over mig med en stor fed sprittusch.
For det har ændret mig. Ændret mig, og formet mig. Og når jeg tænker tilbage på året der er gået, kan jeg blive ved med at komme i tanke om gode minder. F. eks. :
Da vi havde "øvelejr" med Juicy Radio. Vi øvede i et lokale vi lånte af en ældre dame der hedder Aase (For det hedder hun stadig), og der fik vi virkelig lært vores materiale. Jeg husker især 2. dagen, hvor det bare svingede som aldrig før :) Og da vi skubbede den kære Ingeborg ned i sneen :)
Korkoncerterne. Jeg havde det privilegium at få lov at slutte koncerterne af sammen med Ida, med I Still Haven't Found What I'm Looking For. Og det var, ligesom i U2 filmen Rattle and Hum med et kæmpe kor i ryggen og fuldt band. Det var en drøm der gik i opfyldelse for mig.
Clumpsy Carrots. De lange åndelige jams. Alt var tilladt. Et fantastisk fællesskab, og uanset om folk kunne lide os eller ej (Det tror jeg dog de kunne) så havde vi det fedt.
Kashmir koncert. Ida, Aksel, Amanda, Amalie, Cilie og jeg tog til Randers for at høre Kashmir. Og Randers... Randers! Sikke en bondeby. Vi blev hurtigt enige om, at Randers var den mest nedern by vi længe havde været i. Mc Donalds lukkede tidligt, alle mænd har ølmave, en sort fleecetrøje og kasket (inklusive bassisten fra opvarmningsbandet Kitty Wu. Han var åbenbart fra Randers. De spillede i øvrig forfærdelig, og jeg måtte holde mig for ørene op til flere gange.) Men Randers forsvandt hurtigt da Kashmir gik på, og det var en fantastisk oplevelse.
Aksels MGK prøve. Hold kæft hvor vi øvede, og øvede, og øvede og øvede! Og endelig kom dagen, og vi gik ind og præsterede. Og han kom ind! Og det var på Skt. Annæ gymnasium kombineret med MGK. Noget af det mest prestigefyldte overhovedet!
De utallige gange, hvor jeg har ligget og snakket med Mia.... Det var, og er, noget helt specielt.
Age of Empires! Asta gav mig kamp til stregen, efter en lille smule hjælp fra Søren. Og det endte uafgjort. Selvom hun mener hun vandt ;) Men også alle de andre gange vi har spillet. Det endte altid med at nogen blev uvenner.
Nu jeg er ved Asta... Omegle! En chatside, hvor man snakker med fremmede. Først tænkte jeg "Ej, okay..." men så prøvede jeg det og det er skideskægt. Det Asta og jeg gjorde var, at vi byttede personlighed , og så prøvede vi at score :) Det lykkedes Asta at score en transsexuel pige som var en dreng til mig... Jeg ved ikke, om det skal være positivt eller negativt xD
Og nu jeg er ved Asta... Rengøring! Når jeg gjorde rent med Asta var det ikke længere en pligt. Det var en leg! Vi legede hemmelige agenter, vandkamp, lagde lange strategier osv. Det var virkelig en god måde at starte dagen op på :)
Og nu jeg er ved Asta... Dengang da vi var i køkkenet, og vi lavede hatte ud af sølvpapir! Haha! :) Hendes var flottere end min :(
Det er fandme utroligt så mange skøre minder jeg har med Asta i forhold til at vi kun kendte hinanden ordentligt i en halvanden måned....
Og så var der Aftryk... Det var noget helt specielt for mig, på den gode måde. Jeg skal nok lave et indlæg om det en anden gang.
Sådan her kunne jeg virkelig blive ved i årtier! Det har været det bedste år i mit liv, og de venner jeg har fået vil jeg se i fremtiden, selvom vi ikke bor tæt på hinanden. Det værste er bare, at nu har de startet et nyt år, og det betyder:
Nye Elever!!!
Der er nogle andre der skal have MIT værelse, MINE lærere, og MINE musiklokaler! Det er hårdt. Rigtig hårdt. For eksempel er den ene drengegang blevet lavet til en pigegang (heldigvis ikke min)
Værst er det nok for Tina og Niels, der har et nyt hold korelever der skal tæmmes. Held og lykke til dem.
Men hejhej for denne gang!
