Idræt

Jeg har i dag tænkt noget som jeg aldrig havde troet jeg ville tænke: Idræt er faktisk fedt nok!

Det bedste er helt klart cirkel træning. Det er fysisk træning, hvor man træner ved en station i 30 sekunder, hvorefter man bevæger sig til en ny station i løbet af 15 sekunder. Det er effektivt, og man kan tydeligt mærke at man bliver bedre hver gang.

Så det var faktisk ret fedt!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Jeg vil begynde at skrive herinde igen!

Og jeg vil lægge ud med et digt jeg lige har skrevet :) Enjoy!

Hyldest til hverdagen

Jeg holder af hverdagen

Af alle de ting

Der gør hverdag til hverdag

De ting der sker hver dag

Næsten da

De ting der ikke sker

Jeg holder af at mærke kulden om morgenen

Jeg holder af vreden gennem min krop, når jeg bliver vækket med stadig forøgende surhed

Jeg ser det ske

Jeg holder af at være sammen med mine venner

Jeg holder af når mine venner er sammen uden mig

Klarer sig fint

Jeg holder af morgen,

                                          Middag,

                                                              Aften,

                                                                                      Nat,

Jeg holder af klaveret.

Jeg holder om klaveret. Støtter mig.

Græder.                                  Griner.

Jeg holder af uvidenheden om hvad jeg skal tage mig til

Jeg holder af ikke at have kontrol over hvad jeg laver

                                                                                                     For jeg laver en del

Jeg holder af at rive mig løs

Jeg holder af at prøve at være nærgående

Jeg holder især af musikken

Også musikken holder jeg om.

Hverdagen går hurtigt

                                                                                         En

                                                                     To

                                             Tre

Så er den væk.

Hverdagen holder af mig

Hverdagen holder om mig.

Gaveræs

Det er det samme hvert år. Folk stresser rundt for at nå alting, der skal købes gaver, laves mad, skrives kort, pyntes, pyntes og atter engang pyntes. Men hvor er hyggen?

Jeg mener at moderne danmark har glemt det, som julen rent faktisk handler om.

Julen handler om: Hygge med familien, glæden ved at give, det at have en fælles ting at fejre, stemningen.
Julen handler IKKE om: systematiseret gavekøb/givning, at skynde sig med alting, at jage rundt med hinanden.

Men i år, må jeg ærligt indrømme, at jeg mest har oplevet variant nr. 2.
Et godt eksempel er, at jeg gerne ville give min bedste veninde en julegave. Selvfølgelig ville jeg det; hun er min bedste veninde. Men da jeg spurgte hvad hun ønskede sig, svarede hun at i hendes vennekreds gav man ikke hinanden julegaver, og at hun helst ikke ville have en gave af mig, fordi hun ville have det dårligt med ikke at give noget igen. Der er der, hvor der inde i mig blinker et blinklys, og lyder en høj sirene.

Som jeg forklarede hende er julen en tid, hvor man viser dem man holder af at man holder dem. Det at give en gave er et symbol på netop dette. Det udstråler, at man gider at bruge tid på personen. Det at modtage en gave er anerkendelse. Da min far gav mig min nye guitar (Jep, jeg har fået ny guitar! Den får sit eget indlæg snart ;) ), så tager jeg det som at min far er stolt af min musiske kunden. Og det er det bedste ved gaven.

Men det jeg forklarede hende var, at hun ikke behøvede at give mig en gave tilbage, da jeg udmærket ved, at hun holder af mig. Ligeledes behøver jeg heller ikke at give hende en, men jeg har lyst, så hvem skulle stoppe mig?

Anyway, jeg har bare hørt fra mange der var pressede på gavefronten, så jeg tænkte lige at jeg ville dele min synsvinkel.

Det her er et digt jeg skrev i Kristendom. Jeg vil gerne have lov til at dele det med jer.

Tilbageblik

Hele hans liv har han vidst han var værdig

Uden hjælp er han kommet dertil

Vejen derop var fantastisk seværdig

Men nu ved han ikke længere hvad han vil

Venskab er ingen steder at finde

Ingen til at ligge og snakke om livet med

For hans syn på sig selv har andet på sinde

End at være sammen med en er lavere et sted

Hvorfor være sammen med dem der ikke kan

Hvorfor bruge tid på at hjælpe idioter

Han er bedre end dem, hans evner holder vand

Men hans liv er hurtigt på vej ned med en snescooter

Hurtigere ned ad bjerget går det

Træer til alle sider, man når at se sig for

De rigtige valg er fuldkommen dækket af sne

Det går pludselig op for ham, at det er alvor

Puslespillet bliver samlet omvendt

Brikkerne falder stille og roligt fra hinanden

En efter en daler de ned, bestemt

Billedet kan man se på hver anden

Jeg står her og ser ned på den person

Jeg sukker og tænker på hans fejl

Men måden jeg ser på denne dæmon

Er igennem et ganske almindeligt spejl.

Lykke

Jeg er glad.

Den sidste uge har jeg været lidt nedtrykt. Jeg har ikke rigtig vist hvem jeg skulle være sammen med, jeg har ikke spillet ligeså meget musik som jeg plejer, og mine venner har hele tiden haft travlt med noget andet.

Men her de sidste par dage er jeg begyndt at blive glad. Det hele starter med at jeg ringer kort sammen med Kristina, efter en lyrikværkstedstime hvor jeg var så nedtrykt at jeg ikke engang gad læse det jeg havde lavet op, også selvom at det var ganske udmærket skrevet. Men det er super dejligt at snakke med hende igen, og jeg får grint en del. Så er jeg glad.

Men næste dag (I dag) svinger mit humør stadig, og det bliver kun værre af, at det jeg skal spille til linjefag er så simpel at jeg kunne brække mig. Men i løbet af dagen får jeg kæmpet mig op, og her til aften finder jeg så på at kigge på billeder. Og det vækkede noget i mig. Efter at havde kigget lidt på nogle gamle feriebilleder indser jeg hvor godt jeg har det. Og så bliver jeg helt glad. Så lige nu er jeg faktisk nærmest lykkelig. Tak for at havde sat det i gang, Kristina :)

Sofie Amalie

Jeg sidder og snakker med nogle af mine venner nede ved poolbordet, da en pige, nemlig Sofie Amalie, siger: "Jeg tror nok at der er en eller anden Kristian på skolen, der har en blog, men han har ikke nævnt mig endnu. Det syntes jeg godt nok er underligt..." Og vi grinte lidt, og jeg tænkte: "Fandme så, om hun ikke skal have et blog-indlæg. Så her er det! Jeg håber du er glad og tilfreds! : D

The Edge of Eden

Grøn. Grøn så langt øjet rækker. Grøn overalt, kun afbrudt af den rolige blå hvislende å, og det brusende vandfald i horizonten, pænt komplimenteret af en mægtig regnbue som ender netop for foden af vandfaldet. Fuglende synger højlydt i det fjerne, især svalerne som flyvende endvidere lavt. Junglen er tæt, men ikke så tæt, at det mangfoldige dyreliv ikke kan bane sige vej igennem det. Men et dyr er urent. Et dyr, er en fæl skabning, som har ødelagt en hel masse gennem tiderne, lige siden en speciel begivenhed. Mennesket. Djævelen. Han frister mennesket, og ødelægger en del. Uden den intellegens som frugten gav os, ville livet være så meget lettere, på en hel masse måder. Men det er netop det. Fristelsen af det ukendte, for det der er ukendt er også spændende. En bid. Alting glider væk. Den grønne, frodige jord trækker sig tilbage, kravler hen ad jorden. Træer og planter følger raskt efter. Det samme gør dyrene. Alting skynder sig væk. På jorden begynder flere og flere golde pletter at vise sig, indtil de fuldstændig har opslugt jorden. Al tegn på liv er forsvundet. Tilbage er intet.

Dette er en lille idé jeg fik, til at hjælpe mig med inspirationen til et digt. Når det er færdigt kommer det self. herind