tirsdag den 30. marts 2010

Lyrisk Åbenbaring

Rigtig mange ting har fyldt mit hoved på det seneste, men da de er delvist væk, føler jeg en enorm trang til at skrive herinde. Det har jeg ikke gjort længe, og hvorfor gøre det, hvis jeg ikke gad... Men det gider jeg nu... Så det er godt...

Men denne gang vil jeg gerne bare fortælle om nogle sjove, dejlige, og måske lidt underlige oplevelser jeg har haft på det seneste.

Jeg havde i længere tid haft det, som man i daglig tale, ville kalde en skriveblokering. Ser i, jeg vælger at sige, at det er en kende overdrevent, og opskaleret, så jeg vælger at udtrykke det som "ikke skrive periode". Men sagen er, at jeg i lørdags, om aftenen, gik helt ned over dette. Jeg følte, at jeg havde mistet en stor del af mig selv, og at jeg aldrig rigtig ville få den tilbage. Josefine (Hartvig) valgte at spendere sin lørdag aften/nat, på at snakke mig til ro og trøste mig. Omkring ved 1 tiden sker der således, at hun skriver til mig: Jamen hvis du ikke har lyst, så er det en anden sag; så skal du bare lade vær. Da det stod på min skærm, strømmede tankerne igennem mig med 1000 kilometer i timen. Hele min krop blev tung, og jeg følte det som der var en der pressede mig ned mod sengen. Efter et minut eller to fik jeg kæmpet mig op, og det lykkedes mig at fremtrylle dette lille digt:

En tåre.
Den kigger sig kort omkring for at se om andre følger med, men vælger at gå ned selv.
En skal være den første.
En vil blive den sidste.

I et helvede af regn.
Min allerstørste frygt.
Regnen.
Regnen regner med mig.
Regner med at vinde.
Regner med, at dråberne daler.

Jeg har selv skabt dråberne.
Af mine tårer er de skabt, til mine tårer skal de blive. 





Jeg stirrede målløs disse gyldne linjer. De linjer redede min indre lyriker. Og jeg skylder den kære Josefine det hele. Uden hende havde jeg måske givet helt op med lyrikken. En uhyggelig tanke...

torsdag den 4. februar 2010

Dårligt humør

Jeg er i dårlig humør i dag.

Hvorfor er jeg i et dårligt humør i dag? Der er flere årsager. En kunne være en (igen) alt for kedelig morgenmad. Derefter en morgensamling, som bestod af en halvandentimes lang skideballe, om hvor meget pjæk der er for tiden. En pointe jeg allerede havde fanget efter de første 10 minutter. Men der var altså behov for 90. Nå man i så lang tid grunder over det samme problem, kan man ikke undgå at blive i dårligt humør. Og oven i det, får jeg også dårlig samvittighed, fordi jeg langsomt begynder at tænke at jeg også har pjækket. Hvilket jeg ikke har.

Dertil havde jeg dansk i et iskoldt lokale, og med en enorm sult (grundet ingen morgenmad).

Suk.

onsdag den 27. januar 2010

Idræt

Jeg har i dag tænkt noget som jeg aldrig havde troet jeg ville tænke: Idræt er faktisk fedt nok!

Det bedste er helt klart cirkel træning. Det er fysisk træning, hvor man træner ved en station i 30 sekunder, hvorefter man bevæger sig til en ny station i løbet af 15 sekunder. Det er effektivt, og man kan tydeligt mærke at man bliver bedre hver gang.

Så det var faktisk ret fedt!


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 26. januar 2010

Hyldest til hverdagen

Jeg vil begynde at skrive herinde igen!

Og jeg vil lægge ud med et digt jeg lige har skrevet :) Enjoy!


Hyldest til hverdagen


Jeg holder af hverdagen
Af alle de ting
Der gør hverdag til hverdag
De ting der sker hver dag
Næsten da
De ting der ikke sker
Jeg holder af at mærke kulden om morgenen
Jeg holder af vreden gennem min krop, når jeg bliver vækket med stadig forøgende surhed
Jeg ser det ske
Jeg holder af at være sammen med mine venner
Jeg holder af når mine venner er sammen uden mig
Klarer sig fint
Jeg holder af morgen,
                                          Middag,
                                                              Aften,
                                                                                      Nat,
Jeg holder af klaveret.
Jeg holder om klaveret. Støtter mig.
Græder.                                  Griner.
Jeg holder af uvidenheden om hvad jeg skal tage mig til
Jeg holder af ikke at have kontrol over hvad jeg laver
                                                                                                     For jeg laver en del
Jeg holder af at rive mig løs
Jeg holder af at prøve at være nærgående
Jeg holder især af musikken
Også musikken holder jeg om.
Hverdagen går hurtigt
                                                                                         En
                                                                     To
                                             Tre
Så er den væk.
Hverdagen holder af mig

Hverdagen holder om mig.

onsdag den 23. december 2009

Gaveræs

Det er det samme hvert år. Folk stresser rundt for at nå alting, der skal købes gaver, laves mad, skrives kort, pyntes, pyntes og atter engang pyntes. Men hvor er hyggen?

Jeg mener at moderne danmark har glemt det, som julen rent faktisk handler om.

Julen handler om: Hygge med familien, glæden ved at give, det at have en fælles ting at fejre, stemningen.
Julen handler IKKE om: systematiseret gavekøb/givning, at skynde sig med alting, at jage rundt med hinanden.

Men i år, må jeg ærligt indrømme, at jeg mest har oplevet variant nr. 2.
Et godt eksempel er, at jeg gerne ville give min bedste veninde en julegave. Selvfølgelig ville jeg det; hun er min bedste veninde. Men da jeg spurgte hvad hun ønskede sig, svarede hun at i hendes vennekreds gav man ikke hinanden julegaver, og at hun helst ikke ville have en gave af mig, fordi hun ville have det dårligt med ikke at give noget igen. Der er der, hvor der inde i mig blinker et blinklys, og lyder en høj sirene.

Som jeg forklarede hende er julen en tid, hvor man viser dem man holder af at man holder dem. Det at give en gave er et symbol på netop dette. Det udstråler, at man gider at bruge tid på personen. Det at modtage en gave er anerkendelse. Da min far gav mig min nye guitar (Jep, jeg har fået ny guitar! Den får sit eget indlæg snart ;) ), så tager jeg det som at min far er stolt af min musiske kunden. Og det er det bedste ved gaven.

Men det jeg forklarede hende var, at hun ikke behøvede at give mig en gave tilbage, da jeg udmærket ved, at hun holder af mig. Ligeledes behøver jeg heller ikke at give hende en, men jeg har lyst, så hvem skulle stoppe mig?

Anyway, jeg har bare hørt fra mange der var pressede på gavefronten, så jeg tænkte lige at jeg ville dele min synsvinkel.

torsdag den 19. november 2009

Tilbageblik

Det her er et digt jeg skrev i Kristendom. Jeg vil gerne have lov til at dele det med jer.


Tilbageblik


Hele hans liv har han vidst han var værdig
Uden hjælp er han kommet dertil
Vejen derop var fantastisk seværdig
Men nu ved han ikke længere hvad han vil

Venskab er ingen steder at finde
Ingen til at ligge og snakke om livet med
For hans syn på sig selv har andet på sinde
End at være sammen med en er lavere et sted

Hvorfor være sammen med dem der ikke kan
Hvorfor bruge tid på at hjælpe idioter
Han er bedre end dem, hans evner holder vand
Men hans liv er hurtigt på vej ned med en snescooter

Hurtigere ned ad bjerget går det
Træer til alle sider, man når at se sig for
De rigtige valg er fuldkommen dækket af sne
Det går pludselig op for ham, at det er alvor

Puslespillet bliver samlet omvendt
Brikkerne falder stille og roligt fra hinanden
En efter en daler de ned, bestemt
Billedet kan man se på hver anden

Jeg står her og ser ned på den person
Jeg sukker og tænker på hans fejl
Men måden jeg ser på denne dæmon
Er igennem et ganske almindeligt spejl.

fredag den 6. november 2009

Lykke

Jeg er glad.

Den sidste uge har jeg været lidt nedtrykt. Jeg har ikke rigtig vist hvem jeg skulle være sammen med, jeg har ikke spillet ligeså meget musik som jeg plejer, og mine venner har hele tiden haft travlt med noget andet.

Men her de sidste par dage er jeg begyndt at blive glad. Det hele starter med at jeg ringer kort sammen med Kristina, efter en lyrikværkstedstime hvor jeg var så nedtrykt at jeg ikke engang gad læse det jeg havde lavet op, også selvom at det var ganske udmærket skrevet. Men det er super dejligt at snakke med hende igen, og jeg får grint en del. Så er jeg glad.

Men næste dag (I dag) svinger mit humør stadig, og det bliver kun værre af, at det jeg skal spille til linjefag er så simpel at jeg kunne brække mig. Men i løbet af dagen får jeg kæmpet mig op, og her til aften finder jeg så på at kigge på billeder. Og det vækkede noget i mig. Efter at havde kigget lidt på nogle gamle feriebilleder indser jeg hvor godt jeg har det. Og så bliver jeg helt glad. Så lige nu er jeg faktisk nærmest lykkelig. Tak for at havde sat det i gang, Kristina :)