En lille update

Hej Blog! Længe siden! Her kommer en lille update :)

Mine eksamener er gået rigtig godt!
Engelsk: 12
Dansk: 12
Samfundsfag: 10
Fysik: 02

Omkring fysik, så trak jeg er emne der på papiret ikke var opgivet. Virkelig surt! Jeg fatter ikke hvordan det kunne ske... Virkelig uproffesionelt af min lærer egentlig...

Tja, og jeg har spillet en del med Ingeborg. Vi har en sang færdig, og vi er godt i gang med nr. 2. Amalie har skrevet hovedklaverstykket til det, og jeg har skrevet teksten. Den kommer her!

Mit Univers


Det føles som om jeg har gået tusinde mil

Men jeg ville gå tusind mere for at se dit smil

Et koldt lokale, en varm idé

Det er ikke til at sige hvad der kan ske

I mit univers, mit lille tomrum

Hvor mine idéer løber frit

Du er min idé, min lyspære

Som et glimt ud af mørket opstår du.

Vi to vi taler to helt forskellige sprog

Men vi prøver at kommunikere på må og få

En opstillet scene, en idéløs leg

Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre, pas på mig

I mit univers, mit lille tomrum

Hvor mine idéer løber frit

Du er min skygge, min eklipse

Ud af mørket vokser du.

Hvorfor ender det altid i mørke?

Jeg forstår ikke hvordan

Vi kan misforstå alt der er at forstå

Og misforstå det, der er misforstået.

Det er faktisk ikke nogen kærlighedssang. Den handler om en af mine veninder, som jeg holder rigtig meget af, og vice versa, men hun har nogen gange lidt svært ved at overholde aftaler, og hun er nogengange lidt dårlig til at vise at hun holder af en. Denne her er skrevet i frustration over dette. Det er en meget skrøbelig sang, nærmest nøgen i sit udtryk.

Og så er vejens ende jo nær! m.h.t. efterskolen altså. Vi har musikfestival her på lørdag, og mit kære rockband E-Light skal slutte af. Det bliver noget af et brag!

Nå ja, og så har jeg fået en ny, super god veninde, nemlig Asta. Hun er roomie til Ingeborg, og det irriterer mig, at jeg ikke lærte hende at kende noget før....

Men det var alt for denne gang ! :D

Kashmir

Nå, hvad er der så sket her på det seneste?

Tjo, jeg har været til Kashmir koncert! Hold kæft de var fede! Desværre måtte man tage helt til Randers for at opleve dem. Det tog noget længere tid end jeg havde regnet med, da jeg tydeligt vis ikke har styr på den danske geografi. Men Randers... Randers er sgu bare en ærgelig by. Det er svært at forklare, for det er svært at sltte ord på det, men det er altså bare en kedelig by. Det virkede som om Kashmir koncerten var det eneste der har været til at live den op i 100 år. Men jeg var heldigvis sammen med Aksel, Amanda, Ida, Amalie og Cilje. Så det var til at holde ud. Bagefter tog Ida, Aksel og jeg over til Amanda og hyggede det meste af natten. Kl. 11 næste morgen vågnede jeg for at stå hurtigt op og skynde mig hjem til Odense (hun bor i Århus), for at være med til en påskefrokost. Åh gab.

Men nu er der jo snart eksamen og TURNE!! men først: lektier. Til i morgen. Ses! :P

Lyrisk Åbenbaring

Rigtig mange ting har fyldt mit hoved på det seneste, men da de er delvist væk, føler jeg en enorm trang til at skrive herinde. Det har jeg ikke gjort længe, og hvorfor gøre det, hvis jeg ikke gad... Men det gider jeg nu... Så det er godt...

Men denne gang vil jeg gerne bare fortælle om nogle sjove, dejlige, og måske lidt underlige oplevelser jeg har haft på det seneste.

Jeg havde i længere tid haft det, som man i daglig tale, ville kalde en skriveblokering. Ser i, jeg vælger at sige, at det er en kende overdrevent, og opskaleret, så jeg vælger at udtrykke det som "ikke skrive periode". Men sagen er, at jeg i lørdags, om aftenen, gik helt ned over dette. Jeg følte, at jeg havde mistet en stor del af mig selv, og at jeg aldrig rigtig ville få den tilbage. Josefine (Hartvig) valgte at spendere sin lørdag aften/nat, på at snakke mig til ro og trøste mig. Omkring ved 1 tiden sker der således, at hun skriver til mig: Jamen hvis du ikke har lyst, så er det en anden sag; så skal du bare lade vær. Da det stod på min skærm, strømmede tankerne igennem mig med 1000 kilometer i timen. Hele min krop blev tung, og jeg følte det som der var en der pressede mig ned mod sengen. Efter et minut eller to fik jeg kæmpet mig op, og det lykkedes mig at fremtrylle dette lille digt:

En tåre.
Den kigger sig kort omkring for at se om andre følger med, men vælger at gå ned selv.
En skal være den første.
En vil blive den sidste.

I et helvede af regn.
Min allerstørste frygt.
Regnen.
Regnen regner med mig.
Regner med at vinde.
Regner med, at dråberne daler.

Jeg har selv skabt dråberne.
Af mine tårer er de skabt, til mine tårer skal de blive. 




Jeg stirrede målløs disse gyldne linjer. De linjer redede min indre lyriker. Og jeg skylder den kære Josefine det hele. Uden hende havde jeg måske givet helt op med lyrikken. En uhyggelig tanke...

Dårligt humør

Jeg er i dårlig humør i dag.

Hvorfor er jeg i et dårligt humør i dag? Der er flere årsager. En kunne være en (igen) alt for kedelig morgenmad. Derefter en morgensamling, som bestod af en halvandentimes lang skideballe, om hvor meget pjæk der er for tiden. En pointe jeg allerede havde fanget efter de første 10 minutter. Men der var altså behov for 90. Nå man i så lang tid grunder over det samme problem, kan man ikke undgå at blive i dårligt humør. Og oven i det, får jeg også dårlig samvittighed, fordi jeg langsomt begynder at tænke at jeg også har pjækket. Hvilket jeg ikke har.

Dertil havde jeg dansk i et iskoldt lokale, og med en enorm sult (grundet ingen morgenmad).

Suk.

Idræt

Jeg har i dag tænkt noget som jeg aldrig havde troet jeg ville tænke: Idræt er faktisk fedt nok!

Det bedste er helt klart cirkel træning. Det er fysisk træning, hvor man træner ved en station i 30 sekunder, hvorefter man bevæger sig til en ny station i løbet af 15 sekunder. Det er effektivt, og man kan tydeligt mærke at man bliver bedre hver gang.

Så det var faktisk ret fedt!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Jeg vil begynde at skrive herinde igen!

Og jeg vil lægge ud med et digt jeg lige har skrevet :) Enjoy!

Hyldest til hverdagen

Jeg holder af hverdagen

Af alle de ting

Der gør hverdag til hverdag

De ting der sker hver dag

Næsten da

De ting der ikke sker

Jeg holder af at mærke kulden om morgenen

Jeg holder af vreden gennem min krop, når jeg bliver vækket med stadig forøgende surhed

Jeg ser det ske

Jeg holder af at være sammen med mine venner

Jeg holder af når mine venner er sammen uden mig

Klarer sig fint

Jeg holder af morgen,

                                          Middag,

                                                              Aften,

                                                                                      Nat,

Jeg holder af klaveret.

Jeg holder om klaveret. Støtter mig.

Græder.                                  Griner.

Jeg holder af uvidenheden om hvad jeg skal tage mig til

Jeg holder af ikke at have kontrol over hvad jeg laver

                                                                                                     For jeg laver en del

Jeg holder af at rive mig løs

Jeg holder af at prøve at være nærgående

Jeg holder især af musikken

Også musikken holder jeg om.

Hverdagen går hurtigt

                                                                                         En

                                                                     To

                                             Tre

Så er den væk.

Hverdagen holder af mig

Hverdagen holder om mig.

Gaveræs

Det er det samme hvert år. Folk stresser rundt for at nå alting, der skal købes gaver, laves mad, skrives kort, pyntes, pyntes og atter engang pyntes. Men hvor er hyggen?

Jeg mener at moderne danmark har glemt det, som julen rent faktisk handler om.

Julen handler om: Hygge med familien, glæden ved at give, det at have en fælles ting at fejre, stemningen.
Julen handler IKKE om: systematiseret gavekøb/givning, at skynde sig med alting, at jage rundt med hinanden.

Men i år, må jeg ærligt indrømme, at jeg mest har oplevet variant nr. 2.
Et godt eksempel er, at jeg gerne ville give min bedste veninde en julegave. Selvfølgelig ville jeg det; hun er min bedste veninde. Men da jeg spurgte hvad hun ønskede sig, svarede hun at i hendes vennekreds gav man ikke hinanden julegaver, og at hun helst ikke ville have en gave af mig, fordi hun ville have det dårligt med ikke at give noget igen. Der er der, hvor der inde i mig blinker et blinklys, og lyder en høj sirene.

Som jeg forklarede hende er julen en tid, hvor man viser dem man holder af at man holder dem. Det at give en gave er et symbol på netop dette. Det udstråler, at man gider at bruge tid på personen. Det at modtage en gave er anerkendelse. Da min far gav mig min nye guitar (Jep, jeg har fået ny guitar! Den får sit eget indlæg snart ;) ), så tager jeg det som at min far er stolt af min musiske kunden. Og det er det bedste ved gaven.

Men det jeg forklarede hende var, at hun ikke behøvede at give mig en gave tilbage, da jeg udmærket ved, at hun holder af mig. Ligeledes behøver jeg heller ikke at give hende en, men jeg har lyst, så hvem skulle stoppe mig?

Anyway, jeg har bare hørt fra mange der var pressede på gavefronten, så jeg tænkte lige at jeg ville dele min synsvinkel.