To Verdener

Nu har jeg længe gået, og tænkt over hvordan jeg skal beskrive livet på en efterskole, og følelser omkring det. Og jeg er kommet frem til, at forklaringen på dette spørgsmål, konklusionen på denne ligning er, at det er som om man lever i to venner på en gang.

På den ene side har jeg min dejlige verden derhjemme. Jeg har masser af venner, som alle holder af mig, og som jeg elsker at bruge tid sammen med. Der er også dem jeg ikke får brugt nok tid med, namely Kristina. Vi har godt nok meget tid til gode. Nå, men udover det, så har jeg en dejlig hverdag, hvor der er masser af tid til at gøre hvad jeg vil. Jeg spiller meget musik, og jeg har to vidt forskellige bands, som hver er vidt forskellige, men fede på hver sin måde. I det ene har vi et solidt sæt, hvor vi besidder så stor rutine, at fejlene under koncerter hører sjældenhederne til. I det andet, har vi slidt rigtig hård for at få vores helt egen musik op at køre. Det har været en hård og stressende proccess, men nu har vi endelig en 5 stykker, og vi kan spille et sæt. Og det er så fedt at spille sine egne sange live. Vi er dog ikke nær så rutinerede.

På den anden side har jeg min dejlige verden herhjemme. Herhjemme betydende på efterskolen. Også her, har jeg masser af venner som holder af mig, og som jeg elsker at bruge tid sammen med. Forskellen er bare, at om jeg vil eller ej, så kommer jeg til at bruge tid sammen med dem. Hvilket er helt fint. Der er ingen her, som jeg ikke får set. Min hverdag er der dog straks større forskel på. Min hverdag her, er skemalagt fra ende til anden. Op 6:30, morgenmad 7:30, samling 8:00, timer til 18:00, kun afbrudt af frokost, lydpause 19:00 til 19:45, derefter fri. I seng kl. 23. Det er det samme hver dag. Og jeg har intet som helst imod det. Det er en del af denne verden, altså den anden. Musik er det også anderledes med. Jeg kan sagtens råbe Sebastian, Danni, Mikkel og Jeppe, skal vi ikke øve? Hvorefter de, som regel, svarer ja. Og så er vi afsted. Det er så super nemt at komme igang. Derudover skriver jeg mange flere sangtekster. Men det er som om, at jeg er bedre til alting når jeg er hjemme. Jeg synger bedre, spiller bedre og skriver bedre.

Forskellen er kæmpe. Men det er et sted, hvor det bare er alt for underligt. Det er nemlig i bilen på vej herover. Det er hverken hjemme eller ude, det er kun et sted imellem.

Men som jeg har udtrykket i hele dette indlæg, så er mit hjem på efterskolen. Og som man siger: "Ude godt, hjemme bedst"